“I've come to believe that all my past failure and frustration were actually laying the foundation for the understandings that have created the new level of living I now enjoy.”
― Anthony Robbins

Om coaching - hvorfor coaching virker


Begrebet coaching er på ganske få år blevet meget udbredt i Danmark. Inden for branchen er coaching ofte defineret som ´en professionel samtaleform, hvor coachen neutralt og ikke-rådgivende styrer processen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål´. Netop fordi coaching ikke er rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et objektivt refleksionsværktøj, kan det anvendes meget bredt.

Min kollega Paul Strobl, der er indehaver af ´Confide Coaching´ i USA, har udarbejdet en glimrende YouTube-video, der forklarer hvordan coaching virker. Se den eventuelt, ved at klikke her!

Som jeg ser det, er der to meget vigtige elementer, der gør at coaching virker – coaching gør det muligt at skabe bevidsthed om de tankestrømme og den negative selvsnak vi alle har – mere eller mindre. Den coachede støttes i at sortere og skabe orden i sine tanker, som genererer de følelser, der blokkerer for ens drømme. Ved at blive bevidst om, at vores tanker bare er tanker, de definerer os ikke, så er der mulighed for at bryde negative mønstre og vaner. Med en effektiv handlingsplan, sat sammen af små rigtige skridt, et af gangen, er vejen mod målet pludselig blevet synlig og målet opnåeligt.

Dette er, hvad coaching gør:
- det empower dig
- det giver dig kontrol
- din vision præciseres
- du slipper gamle uhensigtsmæssige måder at tænke på, og erstatter dem med en støttende og opbyggende tankegang

En coach kan bl.a. effektivt hjælpe dig med at:
 
   - sætte mål – og nå dem
    - skabe indre motivation og engagement
   -  træffe vigtige beslutninger og valg
    - lave handlings- og udviklingsplaner
    - skabe overblik og få fokus
    - åbne nye muligheder og perspektiver
    - kortlægge dine kerneværdier
    - få større selvindsigt og blive ærlig over for dig selv
    - skabe indre ro og balance
    - ændre dine vaner
    - transformere dine begrænsninger til indre styrker
    - bryde uhensigtsmæssige mønstre
    - styrke selvtillid og selvværd

Hvem bliver coachet?
Professionel coaching anvendes af helt almindelige og overordnet velfungerende mennesker, der ønsker at udvikle sig på et eller flere livs- eller arbejdsområder. Coaching anvendes både af privatpersoner/par og i stadig højere grad i virksomheder, hvor medarbejdere/ledere eller teams coaches på konkrete problemstillinger eller opgaver. Det er coachens ansvar at vurdere om en person er egnet til et coachingforløb eller vil kunne få bedre støtte et andet sted.

Hvordan får du et optimalt udbytte af coaching?
Forudsætningen for størst mulig udbytte er især viljen til forandring, modet til at være ærlig, og tillid til at coachen vil dig det bedste. Nogle bruger coaching kontinuerligt og andre vælger at opsøge en coach, når de har en konkret problemstilling, en dårlig vane de vil kvitte, eller en vigtig beslutning de skal træffe.
Virksomheder anvender i stadig stigende grad coaches til en-til-en samtaler, teamcoaching eller faciliteringsopgaver. Det er ofte ønsket om trivsel, medarbejderfastholdelse og bedre resultater, der får virksomheder til at bruge coaching.

Hvordan foregår coaching?
Coaching foregår som et fysisk møde, men kan også foregå over Skype, hvis det er ønskeligt. En session varer typisk mellem 90 min. og tre timer. Coachen har ansvaret for at styre samtalen fremad, primært ved hjælp af spørgsmål. Coachen fungerer som ´muren, du kan spille bold op ad´, og forbliver derfor neutral og har ingen anden dagsorden end at være et professionelt redskab til at styre processen fremad, mod en afklaring, en handlingsplan og i sidste ende i mål. Du kan forvente, at coachen indleder med at afklare forskellige praktiske forhold og rammer for forløbet, ligesom du vil have mulighed for at stille afklarende spørgsmål om processen.

Hvor mange gange skal der til, før ´det virker´?
Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil forpligte dig til et forløb hos din coach, eller blot ønsker en enkelt gang coaching. Vejledende vil jeg sige, det kommer meget an på din udfordring. Forskning viser, at det gennemsnitligt tager 66 dage at skabe nye vaner. Så er ens udfordring at skabe en ny vane, så vil jeg ikke mene, at en session er nok. Men det er meget forskelligt - nogle gange kan vi bruge fem sessioner på én udfordring, andre gange klarer vi fem udfordringer på én session.

Drawing(13) copy

Privat

Find din indre styrke og ro og nå dine mål.
Modstand, personlige udfordringer, korsveje og tvivl er livsvilkår, som vi alle må forholde os til. Coaching er imidlertid et værdifuldt værktøj, der skaber øget selvindsigt, forandring og sikker fremdrift.
Vil du kende og udvikle dit fulde potentiale?
Klik her!

Drawing(14) copy

Erhverv

Ønsker I vækst og udvikling?
Der er min erfaring og overbevisning, at glade og engagerede medarbejdere, der oplever tillid, de genererer overskud og frigør ressourcer. Det, der motiverer mennesker, er at kunne se det højere formål med opgaven, og at blive involveret i et ligeværdigt samarbejde for det fælles bedste. Har I behov for vækst og udvikling?
Klik her!

Drawing(15) copy

Prøv det GRATIS!

Hver torsdag aften fra kl. 20.15, har du mulighed for at booke dig på til en GRATIS coaching-session med mig via SKYPE. Grib chancen for at afprøve coaching-tilgangen og mig som coach, helt uforpligtende. Alle er velkomne til at benytte denne mulighed. Send mig gerne en mail på forhånd og book tid, og skriv kort om din udfordring.
For at booke tid ...
Klik her!

"In a moment, we can completely redefine ourselves, or we can simply decide to let our real selves shine through, uncovering a gigant identity, that is more than our behaviours, more than our past, more than any label, we´ve been giving ourselves."
- Tony Robbins